SUNDHEDSKONSULTATIONER
INDEN KONSULTATIONEN
Når du har booket en tid udfylder du et symptomskema, en maddagbog for 3 dage og en helbredsjournal, som du sender til mig mindst 3 hverdage inden konsultationen. Jeg vil også meget gerne se de sidste blodprøver fra din egen læge.
Med baggrund i dine oplysninger, forbereder jeg mig til din konsultation, så du får det maksimale ud af den.
1. KONSULTATION
Under 1. konsultation gennemgår vi din sundhedstilstand fra A-Z, vi definerer dine sundheds- og sygdomsmæssige udfordringer. Vi ser på de faktorer, der kan have haft medindflydelse på din nuværende sundhedstilstand og gennemgår dine livsstilsvaner på disse parametre: kost, rygning, alkoholforbrug, motion og bevægelse, stress, søvn og kropssammensætning.
Derefter lægger jeg (sammen med dig) en helt personlig sundhedsplan, så du ved præcis hvor du skal sætte ind, for at få de største gevinster.
Du får:
- – Gennemgang af din helbredshistorie, dine madvaner, dit symptomskema og dine blodprøver fra egen læge.
- – En skræddersyet sundhedsplan
- – Et opskrifthæfte
- – En kropsscanning
SUNDHEDSFORLØB
Her laver vi en status over hvordan det går med din sundhed på baggrund af K.R.A.M.S.S (kost, rygning, alkohol, motion, søvn og stress), evt. kropssammensætning og nyt symptomskema.
Vi vil tale om hvordan du generelt har det, hvad der fungerer for dig og hvad der ikke fungerer, hvad der er let for dig og hvad der er udfordrende. Derudfra reviderer vi din sundhedsplan.