MIN REJSE FRA SYG TIL RASK

Da jeg for 5 år siden opsøgte Umahro Cadogan, var det efter anbefaling fra en af mine veninder, som simpelthen ikke syntes, at jeg havde det godt nok. Det havde jeg heller ikke. Læs om min rejse til sundhed herunder.

Jeg var vanvittig træt hele tiden. Jeg blev ofte syg – masser af luftvejsinfektioner, som jeg var overdrævet lang tid om at komme over. Jeg led af hovedpine i hvert fald 4 dage om ugen. Både min astma og allergi drillede mig. Jeg havde et meget forhøjet kolesteroltal og let forhøjet blodtryk. Min fordøjelse gjorde mig utilpas og jeg led rigtig meget af refluks (sure opstød) og oppustethed efter måltider. Desuden havde jeg ondt i ryggen pga. slidgigt og skævhed. Jeg havde nogle underlige neurologiske fornemmelser ud i armene og gik og følte mig småforgiftet hele tiden. Jeg var også så småt begyndt på hedeture og min søvn var  udfordret. Jeg havde også svært ved at holde vægten.

Jeg fik medicin for mit meget høje kolesteroltal (statiner), inhalationsmedicin (binyrebarkhormon) for min astma, tabletter (antihistaminer) og næsespray til min allergi, tabletter (syrepumpehæmmere) for min refluks og massevis af Ipren og Panodil til min hvovedpine.

Det var ikke fordi der var nogle rigtig farlige diagnoser iblandt, men det hele blev værre år for år og jeg var begyndt at blive bekymret for hvordan min helbredsmæssige fremtid skulle forme sig og hvor meget mere sygelig jeg ville blive.

Jeg havde en vag fornemmelse af, at meget – også min astma – handlede om fordøjelsen. Her var helt sikkert noget galt – men hvad? Og hvad kunne jeg gøre ved det? Det hele var så upræcist. Jeg kunne altid få mere medicin, eller mere effektiv medicin.

Men hvorfor de underlige forgiftningsfornemmelser og underlige neurologiske fornemmelser, som også var svære at beskrive og forklare.

Som sygeplejerske er det naturligt at tænke i årsagssammenhænge og jeg havde et virkeligt stort ønske om at vide hvad der lå bagved. Hvad i min biologi der var afsporet og hvad kunne jeg gøre ved det?

Jeg har altid interesseret mig for sundhed og syntes ikke der var noget videre at komme efter i min livsstil. Jeg spiste rimelig sundt, syntes jeg, med fokus på grøntsager, gik ture med hund, red, spillede tennis 2-3 gange om ugen, hverken røg eller drak alkohol, men jeg gik for sent i seng, kunne også være lidt stresset i perioder og havde lidt for meget fedt på maven.

Læs om min rejse til sundhed

Jeg var lang tid om at booke min første konsultation, fordi jeg syntes der var meget forberedende arbejde jeg selv skulle gøre inden konsultationen og det overvældede mig. Kort sagt, jeg gad ikke, men det skulle vise sig at være det hele værd, også på langt sigt.

Helt konkret udfyldte jeg en helbredsjournal, som kom til at indeholde oplysninger om mit helbred fra jeg blev født og til d.d., mine diagnoser, hvilke sygdomme der optræder i familien, de helbredsproblemer jeg særligt døjede med, medicin, kosttilskud, mine livsstilsvaner, mine mål med konsultationen og mål for min egen sundhed. Jeg lavede en kostdagbog for 3 dage og udfyldte et symptomskema, hvor jeg ratede alle mine forskellige symptomer.

 

Det givet mig overblik over de faktorer (genetiske, miljømæssige, adfærdsmæssige) og årsagssammenhænge der havde betydning for mit helbred. F.eks. så jeg en sammenhæng mellem min elendige fordøjelse og de mange antibiotika behandlinger jeg har fået sigen jeg var helt lille, hvilket igen hænger sammen med min allergi og astma.

Helbredsjournalen har sammen med symptomskemaet også hjulpet mig med at ’måle’ mine fremskridt. Da jeg læste min Helbredsjournal igen flere år efter jeg udfyldte den, kunne jeg slet ikke huske, at jeg havde haft det så dårligt inden jeg begyndte på min egen personlige vej til en sundere livsstil.

Til selve konsultationen gennemgik vi det hele og jeg fik nogle generelle livsstilsråd i forhold til Kost, Rygning, Alkoholvaner, Motion, Stress, Søvn og Kropssammensætning og hjalp mig med at identificere de ”lavest hængende frugter”. For mig var det f.eks. en idé at gå tidligere i seng og spise lidt flere grøntsager.

Så allerede efter første konsultation kunne jeg gå i gang med at justere og optimere på min basale sundhed.

Men for at få mere styr på hvilke underliggende problematikker, der dannede baggrund for mine biologiske ubalancer, fik jeg lavet en række tests.

Det var med til at give udgangspunkt for en helt personlig plan. Der skulle en række specifikke tilskud til oveni den basale ”tilskudspakke” dels for at råde bod på noget vitamin og mineralmangel og dels direkte rettet mod symptomer. Der var en række fødevarer jeg skulle undgå. Jeg manglede nogle fordøjelsesenzymer. Der var en hel del i mave-tarmsystemet som skulle balanceres. Alt det var med til at forårsage en konstant tilstand af lavinflammation i min krop. Desuden fandt jeg ud af hvilken type fødevarer jeg særligt tager på af, at jeg har nogen tilbøjelighed til overvægt og relativt svært ved at tabe mig, men også helt specifikt hvad jeg skulle gøre med kost og motion for at opnå et vægttab.

Og så var det jo ligesom bare om at komme i gang med en, for mig, personlig sund livsstil.

I løbet af nogle måneder fik jeg det meget, meget bedre og jeg holdt op med at være syg og træt hele tiden. Min fordøjelse blev så markant forbedret, at jeg helt holdt op med at have symptomer derfra. Jeg havde markant færre symptomer og smerter fra min slidgigt og jeg kunne bedre holde til at spille tennis.

Jeg kunne også gradvist trappe ud af det meste af min medicin.

Nu har jeg simpelthen formlen til at have det godt – til min personlige sundhedsbalance. Der er perioder hvor jeg ikke følger den, for jeg elsker kage og masser af de ting jeg ikke kan tåle (mælkeprodukter desværre) og så går det galt. Så kan jeg mærke mine ubalancer komme tilbage. Men jeg ved hvad jeg skal gøre for at rette op igen, når jeg kommer på afveje.

At jeg har kunnet få det så meget bedre ved at justere i mine livsstilsvaner, gav mig lyst til selv at dykke ned i helhedsorienteret basal sundhed og kigge bagom symptomer og diagnoser. Med min sygeplejefaglige baggrund, syntes jeg det var den helt rigtige kobling at uddanne mig i Umahro Cadogans regi. D.8 februar 2019 var jeg første der var til eksamen hos Umahro og Læge Pia Norup på Hold 1 og derfor den første Umahro Certificerede Sundhedsrådgiver i DK.

Siden har jeg haft min egen klinik og gennem mit samarbejde med Nordic Clinic  tester jeg også selv mine klienter og hjælper nu andre med at finde deres egen specifikke sundhedsbalance. Ingen er ens.

Undervejs har jeg udviklet en særlig interesse for mave-tarm systemet og hormonbalancen. Jeg oplever, at mange af mine klienter har problemer i de områder og det går ud over deres velbefindende og livskvalitet.

“Jeg har altid interesseret mig for sundhed og syntes ikke der var noget videre at komme efter i min livsstil. Jeg spiste rimelig sundt, syntes jeg, med fokus på grøntsager, gik ture med hund, red, spillede tennis 2-3 gange om ugen, hverken røg eller drak alkohol, men jeg gik for sent i seng, kunne også være lidt stresset i perioder og havde lidt for meget fedt på maven.”

Her er jeg i min skønne køkkenhave