En god gluten- og gærfri erstatning for groft kernerugbrød.

Kategori:Brød
Forberedelse
Surdej:

30 g. glutenfri havremel.

30 g. rismel.

30 g. majsmel.

1 dl vand.

Rør ingredienserne sammen og lad dem stå på køkkenbordet i et syltetøjsglas med løst låg i 4 dage.

Smid derefter halvdelen ud og tilføj 75 g. glutenfri mel og 0,75 dl. vand og lad det stå yderligere 2 dage.

Gentag processen fra dag 4 og nu er surdejen klar.

Den tiloversblevne surdej puttes i køleskabet og genopfriskes med 0,75 dl. vand og 75 g. glutenfri mel næste gang der skal bages.

Brød:

Pisk vand og 1 dl. surdej sammen i en skål. Tilsæt salt og loppefrøskaller og pisk i ca. 10 sek, så der ikke dannes geléklumper.

Hæld nødder og kerner i og rør med en grydeske. Til sidst tilsættes melet og der røres til dejen er en ensartet masse.

En rugbrødsform på ca. 1,5 l. beklædes med bagepapir og dejen fyldes deri og stilles på køkkenbordet i et døgns tid, sådan at dejen syrner.

Bages på 200 gr. varmluft i ca. 1 time indtil kernetemperaturen er 99 gr.

God fornøjelse!
Ingredienser
1 l. koldt vand.
Ca.1 dl. surdej.
20 g. loppefrøskaller.
12 g. salt.
70 g. grofthakkede cashewnødder, mandler, paranødder, valnødder eller hasselnødder.
110 g. solsikkekerner.
50 g. græskarkerner.
50 g. hørfrø.
50 g. sesamfrø.
20 g. chiafrø.
180 g. glutenfri havregryn.
200 g. quinoamel.
200 g. glutenfri havremel.
© Copyright - ensundlivsstil.dk